Beskrivelse
Titel: Åndernes Bog
Forfatter: Allan Kardec (Leon Rivail)
Udgivet, org. udgave: 1857
Udgivet, revideret 1. oplag, 3. udgave: 2018
Forlag/udgivet af: Kardec spiritister (GEEAK)
Antal sider: 540
ISBN: 978-87-999791-1-0
Allan Kardec var pseudonymet for Léon Rivail, en fransk skolelærer, oversætter og forfatter, som betragtes som den første person, der med en videnskabelig tilgang indgående undersøgte ånders kommunikation med mennesker, og som har fremlagt disse oplevelser og resultater for offentligheden. Rivails mangeårige undersøgelser sammen med nogle udvalgte ånder og deres kommunikation (gennem direkte skrift, tranceskrift/automatskrift, trancetale) via spiritistiske medier, og hvad disse ånder har formidlet til ham og menneskene generelt, har han gengivet i Åndernes Bog.
Denne udgave er en revideret og læsevenlig udgave af originaloversættelsen til dansk. Bogen gengiver disse “udvalgte” ånders svar på 1018 forskellige spørgsmål om det jordiske og åndelige liv, om sjælens oprindelse, og reinkarnation, medieskab, Gud og meget mere.
Rivail har i alt skrevet fem bøger (Åndernes Bog, Mediernes Bog, Evangeliet ifølge spiritismen, Himmel og Helvede, Genesis), og han anses som den person, der satte spiritismen i system og gav spiritismen sit navn.
Rivails vældig store arbejde med at undersøge og forstå ånders kontakt til mennesker, og de modstande, som de spiritistiske medier, Rivail og hans familie og venner oplevede gennem årenes arbejde med spiritismen, blev i 2019 filmatiseret. Filmen, som hedder Kardec, kan ses på Netflix.