Det var en enestående dag lørdag, den 17. januar, hvor vi mødtes til to forskellige arrangementer i Aktivhuset Olsbækken. Vi byggede bro mellem vores fysiske, jordiske tilværelse og det omfangsrige åndelige liv på de åndelige frekvenser. 

Det første arrangement omhandlede “åndsvidenskab”, hvor vi bl.a. drøftede følgende emner:

  • Hvad er spiritisme?
  • Spiritismen i Spiritismens Trossamfund med afsæt i vores 5 Hovedpunkter
  • Vores spiritistiske historie
  • Den åndelige verdens opbygning
  • Intro til, hvordan man kan kommunikere med ånder
  • Fysiske åndestemmer

Udover at vi hørte ånders tale igennem det fysiske medieskab, stillede vi også ind på åndekommunikation via det mentale medieskab – under kyndig vejledning fra Leah:

Det var berigende at øve sig i åndekontakten sammen med ligesindede i vores hyggelige og uformelle fællesskab. På billederne nedenfor ses de engagerede og nysgerrige deltagere:

Det var hyggelige og lærerige timer, idet vi alle kan lære at kommunikere med den åndelige verden…

Efter en kort pause fortsatte vi dagen med årets generalforsamling, hvor vi evaluerede et pragfuldt og aktivitetsrigt år 2025 og igangsatte udførelsen af vores planer for 2026.

Vi fik også flere Rådsmedlemmer, hvilket er en stor glæde, da vores forening drives af frivillige kræfter.

Vi genbesøgte vores vision og alt det gode, vi ønsker at fastholde og udrette. Vores generalforsamling er altid festlige timer i godt selskab.

Kategorier: Arrangement