Ånderne maler gennem mediet Florencio Anton

Det brasilianske kunstmalermedie Florencio Anton og hans hjælpere gæster for første gang Spiritismens Trossamfund i samarbejde med foreningen Spiritismen Danmark, søndag, den 15. september, kl. 14 til ca. 18 i Aktivhuset Olsbækken, Greve.

Når Florencio går i trance, tager afdøde malere kontrol over ham og udfører deres kunstværker med oliemaling. De tre tidligere år, da ånderne malede gennem Florencio hos foreningen Spiritismen Danmark i Olsbækken, blev der for øjnene af alle fremmødte medlemmer malet 10-12 komplette værker på ca. 2,5 time! Nogle af de afdøde malere, der har malet gennem mediet, har været Matisse, Picasso, danske Anna Ancher, Toulouse Lautrec, van Gogh m.fl.

At være med til en sådan seance, og se hvordan ånderne maler gennem mediet Florencio i et højt tempo og i en vidunderlige stemning, er en helt særlig oplevelse. Seancen er rolig, behagelig og foregår i lys med musik til. Din deltagelse kræver kun et positivt og åbent sind, og så skal du ellers blot nyde oplevelsen, selskabet mellem åndeverdenen og den jordiske verden.

Når seancen er forbi, og vi har afholdt en pause,  bliver malerierne udloddet til alle interesserede deltagere. Prisen for malerierne er mellem 1.000 og 1.500 kr. alt efter størrelse. Overskuddet fra salget af malerierne går til at drive den sociale institution Comunidade M. de Nazaré i Brasilien. Florencio og hans assistenter arbejder frivilligt, hvilket vil sige, at ingen af dem tager honorar for den tid, der bliver brugt på dette arbejde.

(Få mere viden om Florencio Anton og hans arbejde her)

TILMELDING & PRAKTISKE INFORMATIONER

Det koster kr. 50 pr. medlem at deltage. Du betaler, når du ankommer. Alle pengene doneres efterfølgende til Florencio og co.’s sociale arbejde i Brasilien.

Du skal være medlem af trossamfundet for at deltage. 

Du tilmelder dig via trossamfundets NemTilmeld – klik her. Vi åbner for tilmelding lørdag den 6. juli 2019 kl. 12.

Hvis du endnu ikke er medlem af trossamfundet kan du melde dig ind her på vores hjemmeside.

Vil du have en ledsager med, skal vedkommende også være medlem af trossamfundet og tilmelde sig arrangementet på samme måde som du.

DATO, TID & STED

Dato: Søndag, den 15. september, kl. 14 til ca. 17.30.

Sted: Aktivhuset Olsbækken, Olsbæk Strandvej 43, 2670 Greve.