Den 13. september 2025 var fyldt med kærlighed, da et par valgte at sige “ja” til hinanden ved en spiritistisk vielse foretaget af Juki Tauchi.
Parrets to dejlige drenge var en del af vielsesritualet, hvilket var meget smukt og hjerteligt.
Parrets tilbagemelding til Juki var følgende: “Kære Juki. Tusind tusind tak for en helt fantastisk vielse. Der er ikke ord, der kan dække vores taknemmelighed. Vores gæster roste din tale bagefter. Det gik i hjertet på flere. Sikke en smuk lille bille på billedet – det ligner næsten et lille rødt hjerte på ryggen.”
Juki beskriver selv følgende om forløbet:
“En vielsesberetning fra Formidler Juki
Da jeg blev valgt til opgaven, tog jeg imod den med ydmyghed og ærefrygt, idet denne dag og den tale, jeg skulle vie parret med, var af stor betydning. Det er vigtigt, at parret kunne mærke at ordene var til dem, til hele familien.
6,3 km fra det udvalgte sted i naturen, hvor vielsen skulle gennemføres, mødtes jeg med en ro og samtidig spænding. Mine åndelige vejledere ankom lige dér,for at lade mig vide, at de var klar til at støtte mig i denne store opgave. Dette var fysisk ved, at jeg havde kuldegysninger på hele kroppen, af den gode slags.
Med to timer før start, havde jeg tid til at mærke stedet og finde energien, der ville lægge sig over os alle – musikerne, de 50 gæster, familierne og parret.
Gæsterne var humørfyldt og kom med en masse glæde og spænding på dét, der nu skulle ske. Én gæst lavede en joke så overbevisende, at musikerne troede, at de skulle sætte i gang med indgangsmusikken i form af den smukke sang fra Minds of 99 ”Hurtige hænder”. Det fik jeg heldigvis stoppet med smil på læben og efterfølgene grin fra gæsternes side.
Bruden havde indtalt en vigtig besked til gommen, som blev sat på som det første, og som var en overraskelse for alle. Vi fik alle en skylle af gåsehud igennem kroppen, fordi talen var så inderlig – direkte og smuk. Det var som om, der kun fandtes bruden og gommen. Vi andre var ”noget, der var omkring” som en ramme. Smukt var det.
Den smukkeste dag det var det virkelig den 13. september 2025.
Himmelen var høj og blå med skyer som vattotter. Scenen passer til dét, der skulle ske i dag, for der er bryllup, af den smukkeste slags. En brud så smuk at gommen måtte græde, og gæsterne sukkede, fordi det var som taget ud af et eventyr. Parrets smukke børn fulgte deres mor op til alteret på en natursti af blødt grønt græs, hvori der var små biller med røde hjerter på ryggen. Børnene bar et hjerteskilt, hvorpå der stod ”Hey far! Er du klar, for her kommer mor”, og de var en stor del af vielsesritualet, idet de bandt mor og far sammen med et fint bånd. De var også ringbære og havde en rolle, hvor de skulle hjælpe mor og far med at sætte ringene på fingrene. De var alle som en helhed – én dejlig familie.
Jeg vil gerne takke mine vejledere for at være så tæt på mig denne dag, for at støtte og for at give mig en letheden denne dag. Jeg fik love til at nyde opgaven i fulde drag, i bare fødder. Tak.
KH Juki”
