Vi er SÅ stolte og taknemmelige for, at vores allerførste internationale og ikke-kommercielle filmfestival i København var en kæmpe succes.

Mange TAK til alle jer, som deltog og bidrog til den gode, hyggelige og energifyldte stemning med fokus på at se gode film, debattere filmenes indhold og dertil hørende spiritistiske budskaber. TAK for jeres givtige og lærerige dialog med filminstruktøren Wagner de Assis, som ses yderst til venstre på billedet ovenfor.

TAK til Wagner og hans søde hustru (som sidder overfor Wagner på billedet) for at bruge jeres sommerferie på at besøge os flere dage i Danmark. 

TAK til vores norske og brasilienske søsterforening, som også ses på billedet ovenfor, for at rejse til København og investere tid i brobygning og networking på tværs af Norden. 

Det var en glædelig fornøjelse at se så mange glade, nysgerrige og tilfredse deltagere, som nød at se interessante og relevante film/dokumentarer, tale om spiritualitet, drøfte ny viden, andre perspektiver samtidig med, at vi hyggede os i hinandens selskab. 

Også en stor TAK til jer medlemmer, som har dedikeret en masse af jeres tid til at få filmfestivalen til at blive en realitet. 

Vores podcast værtinde, Gitte Vilsøe Jensen, havde medbragt trossamfundets podcastsudstyr og producerede en podcast med Wagner over 3 dage. 

Gitte og forperson Christina Frank deltog dagen før filmfestivalen i et arrangement med Wagner i vores brasilienske søsterforening, hvor Wagner fortalte om livet “behind the scenes”. 

Podcasten kan tilgås her: Podcast – Spiritismens Trossamfund

Nyd at se disse to videoer fra filmfestivalen:

www.youtube.com/shorts/Av5DhxKHfMk

www.youtube.com/shorts/9mUq_TNLCgc

Du kan følge Wagner og hans filmproduktioner her på Instagram:

Wagner de Assis (@wagnerassis1111) • Instagram-billeder og -videoer

Cinética Filmes (@cineticafilmesproducoes) • Instagram-billeder og -videoer