“Ja, tak – og mange TAK for at invitere os til at bidrage til religionsundervisningen på Tornbjerg Gymnasium i Odense mandag, den 22. september 2025. Det vil vi selvfølgelig gerne”, svarede vi den lektor, som kontaktede os.
Og så måtte vores unge-formidler Juki Tauchi afsted igen … Hvilket var med stor glæde, da Juki selv har uddannet sig på netop dette gymnasium.
Jukis beretning om sit besøg, hvor Juki havde til opgave at fortælle om “Spiritismen i Spiritismens Trossamfund og åndekontakt”, er følgende:
“Det var en flot og kold morgen!
Da jeg nærmer mig Odense og Tornbjerg gymnasium, mærker jeg: “koppen for højre øre”. Sådan har jeg det, når mine vejleder kommer til mig. De beskytter mig, og det er deres tegn.
Jeg har bedt om en parkeringsplads til mig, når jeg ankommer, og som altid var der én, endda tæt på indgangen. Ud med Roll-ups og ind for at finde lektor Martin Lehrmann Andersen, der har inviteret Spiritismens Trossamfund indenfor.
Mine første skridt ind igennem glasdøren, giver et sus ned af min “memory lane”. For i juni 1987 blev jeg student her på Tornbjerg gymnasium. – Nu er jeg tilbage og er spændt på det, jeg møder.
Et “godmorgen” mødte mig, fra Rektor Uffe Hansen, hvorefter han forsvandt ind i et lokale ved siden af den sofa, hvor jeg sad og ventede.
Højtaleranlægget sagde “Ding – dong” … hvorefter rektor kiggede ud af lokalet og spurgte mig: “kunne du høre noget – ja et fint ding – dong” – ikke mere? Nix kun ding – dong.
Hvorefter han forsvandt ind i lokalet igen.
Nyt Ding – dong, og en stemme der siger: “Til køren af en Citroën C3 med Nr. pladen DX xx xxx, er idag udtrukket til at lære om håndbremsens anvendelse, og du må gerne standse bilen, som triller på P-pladsen”.
Ha ha ha, det var god humor og jeg kunne lide vibrationerne og energien på gymnasiet.
I klasselokalet ventede 25 spændte studerende, der alle har valgt religionshistorie på B-niveau. Der var nysgerrighed og oprigtig interesse i at vide noget mere om, hvordan vi udøver spiritismen her i Danmark.
Forperson Christina Frank havde klædt mig på med powerpoint, træning og
gennemgang af vores uddannelsemateriale, så jeg var helt tryg, som i: “bring it on”.
Spørgsmål kom, imens jeg gennemgik vores opstart i Spiritismens Trossamfund, til statsanerkendelsen og til vores ritualer for konfirmationer, hvor hovedvægten lægges på, det unge menneske og dennes rejse ind i voksenlivet med en tydelig tyngde i “hvem er jeg”.
Der blev talt om ateisme, religion vs trossamfund, at vi ikke prædker, men oplyser til dem, der henvender sig. Og ikke mindst den rummelighed, vi har i vores trossamfund, overfor det, vi hver især tror på og udøver. Vi er gode til at anerkende andres synspunkter med udgangspunkt i vores fem hovedpunkter.
En del spurgte ind til forskellen på sjæl og ånd, og den livsbane der os alle er forudbestemt. Dagens gentagende punkt var, at vi skal øve os på at være en god version af os selv, og at vi ikke altid er det, … det er derfor, vi træner hele livet.
Spørgsmål omkring det mørke kom også på banen, hvortil mit svar var, at det findes … men jeg tiltrækker det ikke, og ved derfor ikke så meget om, hvorfor mørke-mennesker vælger det onde frem for det gode, lyse og kærlige.
At vi som mennesker skal være os bevidste og tage ansvar for de valg, vi tager. Jeg selv er lykkelig over at kunne vælge det positive og det gode til, hvilket også gør mig ydmyg og taknemmelig for alt den hjælp, jeg får fra åndelig side af mine vejledere.
1,5 time går lyn hurtigt i godt selskab, hvor der er dynamik og mange spørgsmål. Jeg fortalte om det ungdoms-forum, vi er ved at bygge op og henviser til vores hjemmeside og ikke mindst 3. udgave af bogen Den åndelige virkelighed skrevet af vores fantastiske Jens.
Sikke en berigende dag …. Tak til mine hjælpere fra den anden side, for jeres nærvær.
Kærligst Juki”
Og vi siger hjertelig tak til de studerende, religionsundervisere og til Juki.
