Den 22. august 2026 var den vildeste kærlighedsdag for her blev Zille og Mikkel gift.

Det er altid særligt, når et ungt par bliver spiritistisk viet med stort nærvær og kærlig opbakning fra åndelig side.

Ønsk endelig det flotte par hjertelig tillykke i kommentarfeltet og nyd de smukke billeder.

Spiritismens Formidler, Juki Tauchi, foretog vielsen og beskriver dagen således:

“Når man kan mærke kærligheden, så er der ingen tvivl, og livet står klar til at blive indtaget fuldt ud.

Da jeg ankom, blev jeg budt velkommen af en smuk álle med gamle træer, der bøjede sig ned over vejen.

Jeg tænkt “wauw” – her byder naturen dig indenfor til fest. Marken var mejet, og der var gjort plads til de mange gæster… Her kunne der parkeres, viste et skilt mig. Alt var gennemtænkt med omtanke og imødekommenhed…

To timer bruger jeg på at mødes med mit åndeteam og de gæster, der blev inviteret med fra den anden side. Tydeligst var ånden “Michael”. Han stod ved min side og nød at have plads på første parket.

Brudeparret lagde stor vægt på, at de åndelige gæster havde en speciel plads. De var derfor placeret helt tæt på “vielsespodiet”, hvor der var livsbekræftende billeder af dem. Meget smukt, kærligt og inspirerende. Se det fine billede heraf.

Da alle var velankommet fra åndelig side, spredte der sig en stor ro og balance.

Alle trak vejret dybt ned i maven, da bruden Zille går op af “naturstien, der fører hende op til sin kommende mand, Mikkel.”

Imponerende smukt…!

Det vigtige budskab, parret har til os alle er, at vælge sammenholdet i alle livets facetter, at kunne støtte, lytte og elske hinanden og livet.

Tak for de kloge ord og jeres holdning til dét at leve livet.

Tak for, at I valgte en vielse i Spiritismens Trossamfund. Kærligst Juki” 

____________________________________________________________________________

Én af gæsterne beskriver sin oplevelse her:

Kære Zille og Mikkel 

Tusinde tak for en helt unik og speciel dag. 

Jeg har aldrig været med til SÅ smuk og gennemført en kærlighedsdag. Jeg svæver STADIG på sådan en lyserød sky på jeres vegne.

Fra vielsen, til receptionen, til festen til alle de fuldstændig fantastiske smukke taler og indslag, dejlig mad og gennemført udsmykning. Det er den vildeste kærlighedserklæring mellem jer to.

Alle tilstede var der af samme årsag, fordi de holder af, og fordi de er holdt af…


Kategorier: Vielse