Hovedpunkt 1

DEN ÅNDELIGE VERDEN EKSISTERER OG
ER LIGE SÅ VIRKELIG SOM VORES JORDISKE VERDEN

 

Jorden er Jorden for menneskets liv, og åndeverdenen er livet for åndens liv. Hvor Jorden og alt substans og væren på Jorden er fysisk og materiel, er substans og væren i den åndelige verden metafysisk og immateriel – set ud fra et menneskeligt perspektiv. Den åndelige verden er lige så virkelig og mangfoldig som den jordiske verden, og de to verdener er inderligt forbundet. Forskellen er, at verdenerne eksisterer i forskellige frekvenser. Den jordiske verdens frekvens er lav set i forhold til den åndelige verdens højere frekvenser og hurtigere vibrationer.

 

Hvad er den åndelige verden?

Den åndelige verden findes ikke oppe i himlen eller under Jorden; den eksisterer uden om og parallelt med. Eftersom åndeverdenen ikke består af fysisk stof, men er æterisk i mange finheder, og idet dens frekvenser er højere end den jordiske verdens, er den ikke synlig for det menneskelige øje. Forskellen på æter og fysisk stof ligger i vibrationshastigheden. Hele universet vibrerer af guddommeligt liv, og det er kun en vis del af disse vibrationer, der kan opfattes af ånder, og en endnu mindre del, der kan opfattes af menneskets sanseapparat, idet det som sagt er afpasset efter de langsommere vibrationer. Mennesket har derfor ikke fornemmelse af de hurtigere vibrationer og kan ikke se æteren og de åndelige kloder. Hvad der for mennesket virker som det tomme rum, er for de åndelige beboere, hvis sanseorganer er indrettet derpå, en åndelig verden fuld af liv.

Åndeverdenen er livet i de åndelige frekvenser, og den åndelige verden (bestående af åndelige kloder) kan karakteriseres som verdenerne uden om livet i udviklingens univers. Livet leves herved i livets forskellige sfærer. Den åndelige verden vil altid være vores hjem. Det er dér, vi (vores ånd) kommer fra, og dér vi (vores ånd) skal til, når vi dør som mennesker her på Jorden. Vores liv fortsætter dermed i den åndelige verden, og vi returnerer til vores åndelige hjem, som venter på os.

 

Hvor er den åndelige verden?

De efterfølgende beskrivelser af den åndelige verdens opbygning er videregivet fra den åndelige verden, primært gennem det fysiske trancemedie Emilie Nielsen til Alfred Nielsen, som var forfatter samt forstander for den spiritistiske forening Spiritistisk Mission, grundlagt i 1911, hvori Emilie bl.a. udøvede sit medieskab. De har sammenfattet indholdet i bogen “Landet Hinsides” i år 1927. Endvidere er oplysningerne fremkommet fra den åndelige verden gennem det fysiske medieskab hos Einer Nielsen.

Jorden er, som bekendt, en mægtig kugle, bestående af forskellige gasarter med den faste jord i centrum, der bevæger sig omkring solen. Jorden er omgivet af et luftbælte. Oven over dette luftbælte omsluttes Jorden af æteren, som ikke tilhører den fysiske jordiske natur, selvom æteren er grundstoffet til alt. Æteren ligger lagvis i syv forskellige finheder med aftagende tæthed udad omkring Jorden. I hver af disse syv koncentriske og mere og mere æteriske lag, eksisterer/findes en åndelig klode. Dette er åndeverdenen – eller i hvert fald den del af den, som ligger nærmest Jorden. De syv åndelige kloder ligger i skrå linie oven over hverandre i retning mod solen og danner tilsammen en gigantisk “trappe”, idet hver overliggende klode viger noget tilbage for den underliggende. I denne æter, hvori Jorden er indesluttet, lever herved syv mere og mere æteriske åndelige kloder, som kaldes de syv sfærer eller himle. Hver af dem roterer omkring sin egen akse, men indtager altid samme stilling i forhold til hinanden og til Jorden.

Hver sfære (dvs. åndelig klode) er en verden, der for dens beboere er lige så håndgribelig, som Jorden er for os, med lande og have med plante- og dyreliv. Men der er umådelig forskel på naturen og livet i første og syvende sfære, fordi æterens konsistens er tilpasset de åndelige kloders fysiske og moralske tilstande. Den 7. sfæres æter er finere (dvs. vibrationerne er hurtigere, som kun denne klodes beboere kan opfatte) end de underliggende sfærer. Ligeså er det gældende for de overliggende sfærer i forhold til de underliggende, hvormed det kun er de overliggende sfærers beboere, som har adgang til (dvs. kan se, besøge, opfatte) de underliggende sfærer. Ånder fra en højere sfære eller et højere plan er i stand til ved en viljesakt at tilpasse sig det lavere. De underliggende sfærer har således ikke adgang til de overliggende, førend beboeren (ånden) er nået dertil i sin udvikling, og dennes energi og vibration ændres/højnes. Det vil sige, at beboere af en underliggende sfære ikke kan se den overliggende pga. dens hurtigere vibrationer. For hver sfære, som beboeren stiger til, iklædes den en nyt og mere æterisk åndelig krop, som er tilpasset dens nye hjemsteds natur.

De 7 åndelige sfærer og 12 planer

Startende med den 1. sfære udgør de efterfølgende sfærer de næste livsplaner bestående af, som før nævnt, en masse “trappetrin” på udviklingens stige frem mod den 7. sfære, når ånden er moden hertil. Hver sfære har 12 planer. De 12 planer danner en skala af udviklingstrin fra 1 til 12, ligesom det er tilfældet med de syv sfærer. Planerne er steder, hvor hver af dem er forbeholdt ånder af en bestemt støbning og med et vis mål af kultur, og derfor er ingen i stand til at komme til det næste plan, førend de har nået til en intellektuel og moralsk udvikling, der svarer til denne. Der er ingen grænsepæle eller grænsepoliti, som våger over denne lovs overholdelse, men naturen forbyder det, idet de lavere luftlag inden for hvert plan er forskellige i sin sammensætning, og de har en kvalmende og bedøvende virkning på enhver, som ikke er tilpasset til det pågældende luftlag.

De syv åndelige kloder/sfærer ligger øst for Jorden og som sagt i retningen mod solen. Vest for Jorden, som er den side, der altid vender væk fra solen, ligger en åndelig klode, som kaldes “mørkets sfære”, der også er delt i forskellige planer ligesom enhver af de syv andre åndelige/himmelske kloder. Denne åndelige klode består af et uigennemtrængeligt mørke, hvor atmosfæren nærmest føles kvælende. Beboerne (ånderne) i mørkets sfære forsøger at øge indflydelse på Jordens beboere (mennesker), ganske som ånder fra lysere og højereliggende sfærer kan øge indflydelse på mennesker. I menneskelige termer er mørkets sfæres indflydelse hadefuld og ondsindet og fører frygt, stridigheder, uenighed, splittelse mv. med sig. Mørkets ånders indflydelse på mennesker foregår sjældent åbenlyst, og disse ånder finder en glæde ved at opvække had og tyranni. Ånderne har lettest ved at præge mennesker på Jorden med en moralsk lav karakter eller mennesker, der er sindssyge. Lyse ånder fra de højeste åndelige sfærer tager fra tid til anden til mørkets sfære for at “befri”/hjælpe ånder, der er nået dertil i deres udvikling, hvor de er klar til at overgå til de åndelige kloder øst for Jorden, såvel som lyse ånder besøger Jordens beboere for at hjælpe mennesker til at opnå en lysere åndelig tilstand og udvikling.

De åndelige kloders størrelsesforhold svarer i begyndelsen til forholdene på Jorden, men for hver sfære bliver de åndelige kloder og dets beboere større. Hver sfære er som sagt inddelt i forskellige planer, og disse planer er igen inddelt i flere lande/landområder, hvor fauna og flora er forskellige. Hver sfære og hvert plan er herved noget for sig og er befolket af ligesindede sjæle, hvor der ikke hersker social forskel. Beboerne på de åndelige kloder har en legemsbygning, der som sagt ikke består af fysisk stof, men som i stedet er af samme substans/æter som de verdener, de bor i. De åndelige beboeres udseende svarer til menneskets, og de er gennemgående slanke skikkelser med ansigtstræk, der afspejler sjælens udviklingstrin. De er iført en passende klædedragt, som er en slags nationaldragt, der er forskellig for hver åndelige klode, og som ligeledes afspejler åndens fremskridtsgrad. Sproget er et fælles åndeligt sprog, og i de højere åndelige sfærer er sproget langt rigere på udtryk end de underliggende sfærer. Ånderne på hver sfære og hvert plan bor i huse, hvis ydre arkitektur og indre bekvemmelighed svarer til deres udviklingstrin.

Gældende for alle sfærer er, at der arbejdes – ligesom vi arbejder på Jorden – fordi lediggang er imod naturens love. Men arbejdet er vidt forskellig fra sfære til sfære og afhænger af åndens udviklingsgrad. I det efterfølgende fremgår en kort karakterisering af de åndelige sfærer uden at gå i dybden med hver sfære og deres 12 planer, som favner større forskelligheder.

 

Landet hinsides de åndelige kloder og Jorden
Kort over den del af den åndelige verden (den del, som ligger tættest på Jorden). Jorden befinder sig i midten. Til venstre er mørkets sfære. Til højre er de syv åndelige sfærer/kloder. (Kilde: Alfred og Emilie Nielsen)

 

De åndelige kloders/sfærers opbygning og indhold

1. sfære

1. sfære er på størrelse med Jorden, og døgnets længde er ca. den samme som Jordens. Forholdene er meget lig de jordiske. Beboerne (ånderne) har behov for tøj og føde, da deres krop stadig er lidt åndeliggjort. Deres arbejde er materiel. Jorden dyrkes, og der drives handel, fiskeri, jagt, håndværk, skibsfart mv. Der anvendes ikke penge som betalingsmiddel, men i stedet anvisninger, der udstedes for udført arbejde. Der er skoler, kirker og hospitaler. Sidstnævnte er til brug for dem, som står for at skulle fødes påny (inkarneres) på Jorden, og til dem, der lige er vendt tilbage efter endt jordisk liv. I begge tilfælde behøver den åndelige krop en hviletid for at tilpasse sig det jordiske eller det åndelige liv. Det er relevant yderligere at nævne, at i 1. sfære på 1. plan lever de ånder, der lige kommer fra dyreriget (som er stedet, hvor sjælen får sin første udarbejdelse). Disse ånder er ligesom (hjælpeløse og uselvstændige) børn, der skal lære at stå på egne ben. De får tildelt en mor og far, som er ånder fra højere sfærer, som med deres omsorg og vejledning bistår dem i deres udvikling gennem planerne.

2. sfære 

2. sfære er større end Jorden og med en langsommere rotation, så døgnet er tre gange så langt som Jordens. Denne åndelige klode er forbeholdt de ånder, der vender tilbage mere intelligente og fremadstræbende til den åndelige verden set i forhold til beboerne på 1. sfære. Dog er disse ånder stadig jordiske af sind, idet de højere åndelige kræfter endnu ikke er udviklet, hvorfor deres arbejde og behov også er af materiel art. Dog har deres åndekrop mindre brug for føde, og pga jordens frugtbarhed har de let ved at anskaffe sig det nødvendige. Både på 1. og 2. sfære er alle kirkesamfund repræsenteret med religiøse parti-inddelinger, og der forekommer intolerance overfor hinanden. De fleste industrigrene, som er på 1. sfære, findes også her. Foruden kirker er der hospitaler, skoler, kunstsamlinger, teater, sportspladser, biblioteker mv., da beboerne er lærelystne og videbegærlige, og enhver videnskab eller kunstinteresse er for at udvikle deres ånd. De udmærker sig bl.a. ved at forbedre deres mekaniske evner, og de forstår at benytte naturens kræfter. Det er fra denne sfære til mennesket, at alle tekniske fremskridt stammer, idet ånderne inspirerer modtagelige menneskesind med deres idéer, og de hjælper til udvikling af nye opfindelser.

3. sfære

3. sfære er meget større end Jorden, og døgnets længde svarer til 11 jordiske døgn. Denne klode adskiller sig en del fra 1. og 2. sfære, idet livet her er meget lettere, lysere og af ikke-jordisk karakter. Denne klode kaldes også for Sommerlandet (gennem tiden har afdøde gennem det fysiske medieskab fortalt om deres tilværelse netop i Sommerlandet). Den åndelige krop er blevet så æterisk, at den kan opretholdes ved kun at spise frugt. Alt materielt arbejde og al handel, som har tilknytning til det jordiske, ophører. Ånderne i 3. sfære har i stedet lært at frembringe alt, hvad de har brug for, ved tankekoncentration. De skaber synlige og plastiske former ud af den omgivende æter. Naturen er skøn, og beboerne kan bevæge sig til forskellige steder på samme eller underliggende planer ved hjælp af viljens kraft. Intolerance og underkendelse af andres meninger er ophørt, og ånderne har fred med Gud og deres medånder (”medmennesker”). På sidste plan i 3. sfære vælger ånderne den gerning, som bliver deres kald for en rum tid, og hvorigennem de selv stiger højere og højere i deres udvikling i takt med gerningens udførelse.

1.-3. sfære kaldes også for Mellemverdenen, idet beboerne befinder sig i en mellemtilstand af lykke og ulykke. Men 3. sfære adskiller sig ved, at de kvinder og mænd fra Jorden, som har opnået den højeste kultur, vender tilbage her til Sommerlandet.

4. sfære

4. sfære er himmelsk smuk i dens natur og kultur, og beboerne er høje og smukke ånder. Døgnets længde svarer til over 18 jordiske døgn. Denne klode rummer alt, hvad det menneskelige sind kan fatte af fuldkommen lykke og fred. Der er ingen sorg, ingen synd og ingen sjælelig uro af nogen slags. De åndelige beboere har gennemlevet, lært og udviklet sig dét, de skulle af deres liv på Jorden, at de nu er fritaget for at skulle inkarneres. (Det er muligt at lade sig inkarnere på og efter 4. sfære, hvis det gavner den givne ånds og andres udvikling, og dette tillades). Udviklingen af åndernes evner på denne klode tager til i styrke i form af et mildt og forstående sind over for al lidelse og fristelse, en voksende vilje og evne til at hjælpe samt en særlig kærlighedskraft. Åndernes lykkelige levevis er præget af, at de ikke længere har materielle behov. Luften er næring nok for dem, og nyttige ting skabes ved tankens kraft. Deres evne til at flytte sig fra sted til sted med tankens hurtighed er endnu større end på 3. sfære. Kirkerne er store, pragtfulde templer, og alle religiøse forskelligheder er ophørte. Viden og teologien af indsigt har i stedet afløst troen, og det er spiritismen, der udgør fundamentet. Ånderne lever sammen med deres kære og i frihed uden tvang af nogen art. Deres lyst til at arbejde er stor, og til tider kan deres arbejde for en kort stund give dem skuffelser, men de fortsætter med at længes efter at hjælpe fremad og opad. På 4. sfære på et særligt plan bor også de såkaldte “skytsånder”, der hjælper og indvirker på menneskenes sind gennem samvittigheden og ved at tilskynde dem til det gode og advare dem mod det onde. Skytsånden er ligeså til stede i menneskets dødsstund for at tage imod ånden og føre den til det sted, som er beredt for den.

5. sfære

5. sfære er en klode af endnu større dimensioner end de foregående, og døgnets længde svarer til 29 jordiske døgn. Dens åndelige beboere er magtfulde personligheder af imponerende højde med et ærefrygtindgydende udseende pga. deres modenhed, mildhed og styrke. Der eksisterer en form for ærbødighed baseret på deres særlige visdom og hengivenhed til Livskilden. Kloden kaldes også for Visdomshimmelen. Den samme grad af modenhed kendetegner klodens natur, der er usigelig skøn. Hist og her er der templer for religion, kunst og videnskab. Åndernes arbejde er ligeledes forskelligartet. De arbejder bl.a. på alle underliggende sfærer, men i større stillinger, og de er ikke bosatte blandt det folk, som de arbejder iblandt. Sidstnævnte gør sig ellers gældende for de ånder fra deunderliggende sfærer, der hjælper mindre udviklede ånder i at højne deres udvikling for at hjælpe dem på vej. Beboerne på 5. sfære gør det samme, men adskiller sig ved at vende tilbage hver dag til deres egen klode. Nogle er præster, andre lærere, atter andre har med kunst og videnskab at gøre. Nogle påtager sig at være skytsånd eller åndelig leder. 5. sfæres beboeres skarpsyn inden for videnskab og kultur gør dem til lærere for folket på 4. sfære, som derefter lærer videre til beboerne i Mellemverdenen (dvs. 1.-3. sfære) – og samtidig bliver 5. sfæres beboere undervist af ånder fra 6. og 7. sfære.

6. sfære

6. sfære er en klode, hvis forhold ligner den 5. sfæres, men alt er endnu mere storslået og skønt. 6. sfære kaldes Kærlighedshimlen, fordi den i højere grad end på de underliggende kloder afspejler den sande kærlighed. Beboerne er endnu mere imponerende af skikkelse end den foregående, og de har stærkere lysudstrålinger. De arbejder vedblivende i den gerning, de valgte ved deres overgang til 4. sfære, men i stadig større og mere ansvarlige stillinger. De arbejder som udgangspunkt på 4.-6. sfære og i reglen ikke i Mellemverdenen. De kan også være tilknyttet som åndelig leder til åndelige foretagender på Jorden. 6. sfæres kirker er smukke kolossale bygningsværker og fungerer som midtpunktet for folkets åndsliv. De særlige atmosfæriske betingelser på 6. sfære gør, at ord, der tales til en forsamling, høres af alle uden undtagelse, og ord, der påregnes den enkelte, kun høres af denne ånd alene.

7. sfære

7. sfære er den største af alle åndelige kloder inden for vores sfæresystem. Døgnet strækker sig over 45 jordiske døgn. Himlen er skyfri og i dens gennemsigtige æter ses solen. Men der er én sol til på himmelen. Den er blågylden og større, end den jordiske sol fremstår for mennesket. Dette er solenes sol, verdensaltets kraftkilde, lyset, hvori “Gud bor”. I Mellemverdenen ses den som en lille blå stjerne langt borte pga. atmosfærens tæthed. Den 7. sfære kaldes Den Gyldne Himmel. Denne klodes beboere har tilegnet sig hjertets og alle intelligensers rigdomme samt alle finheder i følelser. De har haft jordiske tilværelser, hvor de var fattige og foragtede, ensomme og lidende og vandt derigennem den ydmyghed og medfølelse med andres smerte. De har prøvet liv i rigdom og høje stillinger og lærte efterhånden at være genstand for beundring uden at hovmode sig samt at have magt uden at bruge den til egen fordel. Efter reinkarnationscyklens ophør i deres liv i 4.-6. sfære, lærte de at anvende deres egne, dyrekøbte erfaringer til stadig større velsignelse for andre. Derfor modtager de nu de højeste og mest betroede stillinger på de underliggende sfærer.

Solsfærerne

Når ånden skal videre fra 12 plan på den 7. sfære, overgår den til de såkaldte solsfærerSolsfærerne er de endnu højere verdener, som ånden er bestemt til at nå, og de består ligesom de syv ovenfor nævnte sfærer af syv åndelige kloder med planer. Disse planer, som kaldes solplaner, er næste skridt på åndens vej i lysets udvikling mod Gud, og ånden overgår til det første solplan på den første solsfære. Ved denne overgang forandres åndens skikkelse helt, da de får kropsform som engle.

Solsfærernes beboere kaldes “solarånder”, fordi de er mægtige bevingede væsener, der lyser som solen. Denne transformation sker ved en sammensmeltning af sjæle, en mandlig og en kvindelig, hvor deres forening bliver til én væren (både mand og kvinde, ligesom deres ophav). Denne proces begynder på 1. solsfære og fuldstændiggøres i de højeste solsfærer. Solarånderne er de kræfter, der står bag al udvikling. De er medvirkende ved planeternes dannelse og livets gradvise opståen. Med visdom og ømhed tilrettelægger de inkarnationer, som mennesket må gennemleve i sit nye liv for at opnå fremskridt. Solaråndernes magt er en afledt magt fra Livskilden, som de tjener ydmygt. De færdes overalt – både på Jorden og i de syv sfærer, som ligger tættest på Jorden, for at gøre godt.

Åndeverdenen er således omfangsrig, virkelig og udviklende, og livet fortsætter på allerrigeste vis efter den jordiske død.

Hovedpunkt 2 – Åndelig kommunikation ->