MENNESKER ER FORBUNDET MED HINANDEN – UD OVER DET FYSISKE PLAN. VI SKABER VORES LIV OG KARMA GENNEM VORES FYSISKE OG MENTALE HANDLINGER
Formålet med livet på Jorden er udvikling af vores ånd og sjæl. Inden vi inkarneres som menneske på Jorden, har vi været medansvarlige for planlægningen af forskellige opgaver, aftaler og rammer for vores menneskeliv. Disse omstændigheder er essentielle for, at vi har muligheden for, at vi kan udøve vores gerninger og opnå målene med vores menneskeliv i den givne inkarnation. Uanset livsvilkår, omstændigheder, relationelle forhold m.m., som vi lever med og under, har vi som menneske, relativt set, vores egen fri vilje til at gebærde og udvikle os på Jorden. Herved menes, at mennesket har sin egen frie vilje til alt andet lige at handle og vælge sin måde at tænke, være og leve på. Vi har et ansvar for egen udvikling og læring samt et medansvar for andres med hensyn til at ville hinanden og én selv det godt. Dette skal ikke forstås således, at man skal være sig selv nærmest eller at ville sig selv det bedste på bekostning af andre. Som vi berører i Hovedpunkt 3, så er de værdier, som vi opnår og lever efter i vores jordiske liv indikatorer for, hvor vi er kommet til i vores åndsudvikling, og det er netop disse værdier, vi skal leve videre på i den åndelige verden. Efter døden indtager ånden som sagt den plads – blandt ligesindede – i den åndelige verden, som den er moden til. (Kilde: “Spiritismen i sine grundtræk – en historisk fremstilling”, af Christian Brinch, 2021, samt “Livet og åndeverdenen – åndelige oplevelser gennem 25 år”, af H. E. Bonne, 2021)
Vi mennesker indgår i en forbundethed, herunder også til dyr og naturen, hvor vi er og bliver en del af hinandens liv i takt med, at vi mødes, krydser hinandens veje og lever sammen. Vores egne og vores indbyrdes handlinger og samhørighed har virkninger, effekt og konsekvenser, idet vi indgår i årsags-virknings-relationer med hinanden. Vi udfordrer og lærer af hinanden samt beriger hinandens liv på godt og ondt. Det er givende at reflektere over og få indsigt i, hvordan vi eksempelvis er som forældre, arbejdsgiver, kollega, nabo, ven m.v., og hvorledes vi behandler naturen og dyr – med det formål at forbedre vores tanker, intentioner og gebærden. Vores skytsånd og andre åndelige hjælpere er ved vores side og kan bistå os, men det er menneskets eget ansvar at leve sit liv og få løst sine jordiske opgaver under de givne betingelser i sin ånds/sjæls stræben på at arbejde sig fremad og mod lysere sfærer.
Vigtigheden af ansvar for eget samt medansvar for andres liv
Alt liv er forbundet gennem Livskilden, og således påvirker vi indbyrdes hinanden bevidst som ubevidst. Vores tanker dannes i sindet, som er direkte forbundet via menneskets energilegemer til vores ånd. Da vores ånd er en del af sjælen, og idet at alt liv er forbundet med Livskilden, har tanker indflydelse på tankernes modtager; altså mod den eller de mennesker eller ånder, som tankerne rettes mod, såvel som mod én selv. Mennesker, der har haft en nærdødsoplevelse, som med deres ånd har været på et kortvarigt besøg i åndeverdenen, har efterfølgende, når de blev genoplivet, kunnet fortælle, at de blev forklaret af ånder og selv har oplevet, hvordan tankerne har stor indflydelse på ikke blot eget liv, men også på andre menneskers liv.
Som det er blevet forklaret i Hovedpunkt 3, er gengældelsesloven – også kaldet kausalitetsloven – loven for årsag og virkning. Kausalitetsloven er en betingelse for menneskets skæbne og er med til at danne menneskets karakter, og dermed vores ånd. Vi høster dét, vi har sået uanset, om det er, hvad vi kendetegner som godt eller ondt/dårligt. Vores handlinger er metaforisk set som en boomerang: Hvad du giver ud, kommer tilbage til dig igen – men dog ikke nødvendigvis i sammen form, omfang eller tid. Gennem spiritismen, dvs. gennem viden fra den åndelige verden, lærer vi at se længere end vores nuværende liv. Vi bliver forklaret, at vores handlinger uanset, hvordan de kan “klassificeres”, har betydning for vores nuværende jordiske liv og for vores liv i den åndelige verden, når vi dør fra Jorden, og atter igen når vi vender tilbage til endnu et jordisk liv (og sådan fortsætter udviklingen).
Det nu afdøde danske fysiske medie Einer Nielsen fortæller i sin bog “Vejen mellem himmel og jord”, 1983, side 21, at han mange gange i sit liv stillede sin åndelige leder Mica spørgsmålet: “Hvorfor vejledte du mig ikke i denne sag, så havde jeg været fri for alle de kvaler, som jeg nu har?“ Og Micas svar lød: “Så ville du ikke lære dét af dit Jordeliv, som du bør lære; for kun når man helt kender sit ansvar, får man den fulde forståelse af udviklingens love”.
Ovenstående forklaring og vejledning fra den åndelige verden udtrykker fordelen ved at have viden om kausalitetsloven. Det vil sige at have forståelse for betydningen af vores intentioner og handlinger for eget og andres liv samt udvikling – såvel som de har betydning for andre levende eksistensers.