VI ER I RADIOEN PÅ FM 100,9 MHz, og du kan lytte til det optagede program her:
 
Vores forperson, Christina Frank, var med live i Kanal Gladsaxe (Gladsaxe Radio) søndag, den 6. september i programmet “Det Sker Live”.
Dette sker i forbindelse med, at Christina holder indlæg om “det fysiske medieskab” i Natur og Balance Huset i Søborg onsdag, den 16. september kl. 19.00. Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig. 
Du er velkommen og møder blot op. Adressen er: Carlshuse, Carl Blochs Alle 7-9, 2860 Søborg.
Christina fortæller i radioprogrammet om den fysiske åndekontakt, som ligger til grund for Spiritismens Trossamfunds opstart, og om det faste team af ånder, som trossamfundet samarbejder med i form af det fysiske medieskab.
 
Den fysiske åndekontakt er en del af det fysiske medieskab. Dette omhandler, at selve kommunikationen og nærværet med den åndelige verden sker fysisk. Det vil sige, at vores kære fra “den anden side” gør sig synlige, hørbare og mærkbare i fysisk forstand, så alle i rummet kan se, høre og mærke dem. Dette er meget særligt og kærligt.
Du kan læse mere om arrangementet den 16. september på billedet nedenfor. 
Vi håber, at vi ses, og at du vil lytte med…