Wauw – så bliver det ikke smukkere… 

Vores allerførste spiritistiske vielse på Færøerne… 

Godt gået Juki Tauchi for at vie det smukke par.

Nyd at se de meget smukke billeder fra vielsen…

Juki har beskrevet vielsesritualet således:

“Du er inviteret til bryllup på Færøerne i juni 2026 i Bøur ved vandfaldet.
Vi bad om godt vejr, og vi fik det smukkeste solskin, tak. 
Forventningsfulde gæster i færøsk folkedragt kiggede beundrende efter brudeparret.

På lang afstand kunne vi følge den smukke brud i hvid brudekjole. Brudgommen var iført jakkesæt i tweet, og fremstod som en af “peaky blinders”. 

Scenen var sat, og den var smuk. Fjeldene knejsede ned mod fjorden. Fuglende kvidrede på en måde, hvor det var som om, at de holdt tale for brudeparret og gæsterne. 🕊️

Atima (sanger) mødte brudeparret med en sang om kærlighed, og at dér, hvor den bor, er dér, hvor man har “hjemme” 

Ritualet, som jeg i al ydmyghed gennemførte, var med støtte af mit åndelige team. De gav mig ro og balance, så dét, der skulle siges, blev sagt højt og tydeligt, tak.

Jeg valgte, at en del af talen skulle tales på Færøsk ….  Udfordring, ja …. Men, jeg gjorde mit bedste, og det var med intentionen om at ære det smukke land med det smukke folkefærd.

Vielsen forgik i lyset og kærlighedens energi.

Til brudeparret: – En stor tak for at vælge mig til, og at vælge Spiritismens Trossamfund. Må I få et liv sammen fyldt med uendelig kærlighed og lethed. 

Kærlig hilsen Juki”

Kategorier: Vielse