Det blev til 3 dage med fest og fejring på Møn, da et ungt, smukt par blev viet den 6. september, og deres datter blev døbt den 7. september.
Disse to livsbekræftende ritualer blev foretaget i Spiritismens Trossamfund af Spiritismens Formidler, Leah Holbek.
Hjertelig tillykke til brudeparret og deres datter, Caysabelle, hjertelig tillykke med deres kærlighed og fejring af livet.
De 2 begivenhedsrige ritualer har stor betydning, og vi vil gerne sige 1.000 TAK for at må dele de flotte, private billeder.
Nyd at se billederne igennem og mærk stemningen – og læs her brudeparrets ærlige tilbagemelding til Leah og anbefaling af trossamfundet:
“Vi havde en helt fantastisk oplevelse med både vielse og barnedåb gennem Spiritismens Trossamfund. Leah formåede at skabe en smuk og nærværende ceremoni, som føltes dybt personlig og meningsfuld for os.
Hele forløbet, fra de første samtaler til selve ceremonien, var præget af varme, åbenhed og respekt for vores ønsker og værdier.
Vi følte os set og forstået, og undervejs lærte vi faktisk også noget nyt – både om hinanden som par og om vores datter.
Vielsen og dåben blev præcis så hjertevarme og autentiske, som vi havde drømt om. Det føltes som en fejring i fællesskab – ikke kun mellem os og vores familie og venner, men også med den åndelige verden.
Vi er dybt taknemmelige for den støtte og ro, som Leah bragte ind i processen, og vi kan varmt anbefale Spiritismens Trossamfund til andre, der ønsker en personlig og sjælelig ceremoni.
– Boti og Saralinn Inoa”
Spiritismens Formidler, Leah Holbek, beskriver forløbet således:
“Det var med stor iver, at vi alle krydsede fingre og bad til den åndelige verden om super godt septembervejr til Saralinn Inoa , Boti og Caysabelles helt fantastiske arrangement med både bryllup og dåb, hvor de havde indbudt deres skønne familie og venner fra nær og fjern til en 3 dages kom sammen, hvor det hele endte med at gå op i en hel vidunderlig helhed/enhed.
Stedet på Møn, hvor alle tre dages forskellige arrangementer fandt sted, indbød til en masse udetid,, og derfor var det et ekstra plus, at vejret bidrog til weekendens strandvielse med høj sol, vindstille og skyfri himmel.
Sammen med parret, var jeg allerede i sommer blevet gjort opmærksom på lokaliteten, hvor vielsen skulle finde sted – og vi mødtes derfor på stranden på Møn for at “tjekke” stedet ud – og nu gik tankerne og planlægningen for alvor i gang.
Dét, at sætte venner og familie fra mange steder i verden – sammen, var en længe ønsket plan, som ikke havde noget med min formidlerrolle at gøre, men jeg var så heldig at blive medinddraget lidt fra sidelinjen og kunne følge udviklingen fra uge til uge.
Dét, at sætte venner og familie fra mange steder i verden – sammen, var en længe ønsket plan, som ikke havde noget med min formidlerrolle at gøre, men jeg var så heldig at blive medinddraget lidt fra sidelinjen og kunne følge udviklingen fra uge til uge.
Hvem skulle følge bruden, hvem skulle holde buketten, ville Caysabelle kunne holde til det hele – skal I sige noget til hinanden, skal der udveksles ringe, musik, og hvornår og hvor skriver vi ægteskabsbogen under – og det vigtigste – brudekjolen. Det er selvfølgelig altid den smukke brud, der skal shine denne særlige dag.
Alt det fik vi snakket og vendt under forberedelserne – og – der var hele tiden en plan B, men det fik heldigvis ikke så meget opmærksomhed, for alt spillede som ønsket.
Alt det fik vi snakket og vendt under forberedelserne – og – der var hele tiden en plan B, men det fik heldigvis ikke så meget opmærksomhed, for alt spillede som ønsket.
Vi ankom alle sammen fredag eftermiddag / aften til grill og hygge, og lørdag var vi nogle gæster, der tog på stranden, hvor vielsen skulle foregå, for at gøre klar.
Stranden stod smukt – badet i sollys, vandet var også med sin dybblå farve med til at fuldende scenen – og det rustikke strandlandskab var perfekt. Vi fandt en flad sten, hvor lyset skulle stå. Jeg havde med vilje fundet et stormlys. Ja – i tilfælde af storm – så er det jo meget godt at være helgarderet. Den store og flade sten blev pyntet med lidt roser fra haven og en af de mange strandgæster havde fundet en lille sten, der var formet som et hjerte. Den skulle parret have.
Mange af strandens gæster gættede hurtigt, at her skulle der ske noget særligt – og vi fik så mange positive og kærlige ønsker og tilkendegivelser fra folk. Det kom lidt bag på mig – men var også med til at løfte stemningen og energien til vielsen.
Trappen, der førte ned til stranden blev i dagens anledning pyntet – og fejet. Det så virkelig smukt og festligt ud.
Stranden stod smukt – badet i sollys, vandet var også med sin dybblå farve med til at fuldende scenen – og det rustikke strandlandskab var perfekt. Vi fandt en flad sten, hvor lyset skulle stå. Jeg havde med vilje fundet et stormlys. Ja – i tilfælde af storm – så er det jo meget godt at være helgarderet. Den store og flade sten blev pyntet med lidt roser fra haven og en af de mange strandgæster havde fundet en lille sten, der var formet som et hjerte. Den skulle parret have.
Mange af strandens gæster gættede hurtigt, at her skulle der ske noget særligt – og vi fik så mange positive og kærlige ønsker og tilkendegivelser fra folk. Det kom lidt bag på mig – men var også med til at løfte stemningen og energien til vielsen.
Trappen, der førte ned til stranden blev i dagens anledning pyntet – og fejet. Det så virkelig smukt og festligt ud.
Selve vielsen var kl. 14 – og gæsterne samledes på stranden – lidt efter lidt – og der blev snakket – nydt udsigt, og børnene kunne lege i sandet i det gode vejr. Mange fik helt lyst til at hoppe en tur i vandet – meen – selvom det var fristende – så stod alle jo i pailletter og fint tøj – så vi nøjedes med at kigge på folk med badebukser og bikini i stedet.
Der blev gjort klar med drone og livestreaming – bl.a. til de familiemedlemmer og venner, der ikke kunne deltage. Forberedelserne var klar – gommen og svendene stod klar – nu kunne bruden godt ankomme.
Endelig kom den smukkeste brud hen imod os – lidt forsinket – og det var godt, at jeg stod med ryggen til de andre, for en lille tåre eller to, sneg sig bedragerisk ud af øjenkrogene, da jeg så denne smukke sjæl komme gående i sin hvide kjole sammen med sin far – og nu skulle sige ja til sin sjælepartner og tilkommende. Samtidig lyttede vi til det smukkeste indiske musik – komponeret og sunget af en af parrets kære veninde fra Indien.
Der lagde sig nærmest en magisk stemning over stedet, folk holdt op med at snakke og de dårlige vittigheder ophørte. Og to smukke sjæle fik sagt ja. Og her sluttede min rolle som formidler – nåh ja, der var selvfølgelig nogle papirer – som skulle skrives under og afleveres til myndighederne, men det er rent administrativt – nej – de personlige ord til parret – vores ritual tekst og lyset – som parret tænder sammen – og her også med deres vidunderlige datter – ja – det var alt sammen med til både at give hele vielsen en højtidelig og opmærksom stemning – men også at få mulighed og lov til at møde parret – der hvor de følte og bestemte, hvad der var i deres ånd.
Dagen efter kom turen til Caysabelle, der skulle døbes spiritistisk. Det blev et fint lille og kort ritual, søndag formiddag, hvor alle gæsterne sad rundt om Caysabelle – enten på stole eller tæpper.
Vejret var stadig smukt og lunt – som kun en sensommerdag kan tilbyde. Igen brugte vi lyset til at starte ceremonien, som far og mor tændte, mens Caysabelle fik en pakke af gangen.
Den personlige tekst til Caysabelle var naturligvis udformet efter – hvordan far og mor ser deres datter – men i høj grad også – en bøn, hvor den åndelige verden velsigner en fin og smuk sjæls nye rejse og udvikling her på Jorden.
Vejret var stadig smukt og lunt – som kun en sensommerdag kan tilbyde. Igen brugte vi lyset til at starte ceremonien, som far og mor tændte, mens Caysabelle fik en pakke af gangen.
Den personlige tekst til Caysabelle var naturligvis udformet efter – hvordan far og mor ser deres datter – men i høj grad også – en bøn, hvor den åndelige verden velsigner en fin og smuk sjæls nye rejse og udvikling her på Jorden.
Der var fuld koncentration både til vielsen og dåben og mange positive tilkendegivelser, hvilket gør mig glad og stolt over, at vi som formidlere kan være med til at give hinanden et løft og gøre mærkedagene mere personlige og mindeværdige.
Og dét, som vi også som formidlere skal huske, er; at vi langt fra gør det alene, vi gør det sammen – sammen med parret – og ikke mindst – sammen med den åndelige verden……..
Og dét, som vi også som formidlere skal huske, er; at vi langt fra gør det alene, vi gør det sammen – sammen med parret – og ikke mindst – sammen med den åndelige verden……..
De smukke billeder er taget af denprofessionelle og dygtige fotograf: Sidsel Clement Eckert”
