I dag den 28. februar 2021 har vi afholdt vores første landsdækkende online arrangement i Spiritismens Trossamfund for vores medlemmer via Microsoft Teams.

Det fungerede super fint, og vi er så glade for, at over 70 medlemmer tog sig tid til at lytte med og samtidig stillede spændende spørgsmål i chat-funktionen, som trossamfundets Råd og bestyrelse ydede en stor indsats for at besvare.

Vores kære afdøde og venner i den åndelige verden lyttede bestemt også med og var til stede blandt os, hvilket resulterede i, at det blev koldt hos flere af os, da åndernes tilstedeværelse afføder kulde hos os. Flere måtte tage dyner på omkring sig, da vores åndelige venner og hjælpere jo bestemt er velkomne ved vores side.

Arrangementet omhandlede: “Indsigt i spiritismen, åndeverdenen og åndekontakt”. Vores program for næste halvår kan ses her på vores hjemmeside: www.spiritismenstrossamfund.dk/aar-2021/ Tilmeldingen åbner, når vi hører nærmere fra Kirkeministeriet angående Covid-19 restriktionerne, så følg løbende med. 

Nyd de skønne billeder fra dagens og årets første arrangement.

PS. Vi talte også om dyreriget i den åndelige verden, hvilket i hvert fald fik én hund til at spidse ører.
Kategorier: Arrangement