Mød den opsigtsvækkende spiritistiske frontkæmper, Wagner de Assis, som bl.a. oplyser om spiritismen og den åndelige verden i sit international virke som filminstruktør, producer, manuskriptforfatter og forfatter. 

Wagner de Assis’ værker er anerkendt i hele verden, og du har nu – som medlem af Spiritismens Trossamfund – mulighed for at møde Wagner personligt i en (gratis) online session lørdag, den 28. august kl. 16.00-17.30. Tilmelding sker her.

Formålet med denne personlige og digitale session med Wagner de Assis er, at du har mulighed for at få indblik i Wagners spiritistiske virke samt stille ham spørgsmål. Det bliver hyggelige og uformelle 1,5 time sammen i vores fællesskab, hvilket forhåbentlig er en god start på en lørdag aften.

Wagner de Assis er oprindeligt fra Brasilien og bor nu i USA. Sessionen foregår derfor på engelsk og sker via det digitale værktøj ”Microsoft Teams”. 

Sproget er slet ikke en barriere, da man som deltager sagtens kan stille sine spørgsmål på dansk, og vi sørger gerne for at oversætte disse. Vores kære medlem, Sonia Regina, har været primus motor på at arrangere denne unikke session med Wagner, og Sonia kan ovenikøbet alle tre sprog (brasiliansk, dansk og engelsk). Hjertelig TAK til Sonia for at gøre denne begivenhed mulig!

Wagner de Assis er bl.a. kendt for filmene ”Kardec” (2019) og ”Nosso Lar” (2010), som også kaldes for ”Astral City – a spiritual journey”. Sidstnævnte film giver en indsigtsfuld og illustrativt indblik i, at der er liv efter den menneskelige død, og hvordan livet i den åndelige verden er. Filmen er baseret på den internationale bestseller af Chico Xavier. Den handler om en familiefar, der dør, og vi følger hans rejse tilbage til den åndelige verden, hans åndsudvikling og kommunikation med den tilbageværende familie på Jorden. Filmen ”Kardec” kan ses på Netflix, og ”Nosso Lar, Astral City – a spiritual jouney” kan ses på YouTube eller via dette Google-drev: Astral City Film – Google Drev

Når du har tilmeldt dig, vil du inden for et par dage modtage et Microsoft Teams link, som skal benyttes til at tilgå den digitale online session lørdag, den 28. august kl. 16.00-17.30. Vi glæder os!

Guide til at få undertekster på filmen Astral City, som er delt via ovenstående Google Drev:

1. Man starter med at downloade filmen fra Google drive ned på sin computer. Det er den første fil.

2. Så downloader man også text filen, der slutter med art. (English).

3. Når filmen starter afspilningen, så klik på nederste venstre hjørne, en lille firkant. Der vil stå teksten: vælg undertekst fil.

4. Klik på den. Mappen med filen dukker op, hvor du må klikke to gange på filen og underteksten er aktiv.

Filmen kan også købes her: Amazon.com: Astral City [Blu-ray]: Renato Prieto, Fernando Alves Pinto, Rosanne Mulholland, Wagner De Assis: Movies & TV

Kategorier: Arrangement