Spiritismens Trossamfunds læregrundlag

læregrundlag

 

Vores læregrundlag, som det står her i skriftlig form, er fremkommet gennem tranceskrift på mediet Jens C. E. Johansen fra/udført af den åndelige leder, Walter, den 26. maj 2017:

”Vi tror, fordi spiritisten gennem medieskabet er blevet fortalt, at vi lever efter døden. Vi overlever den fysiske død. Vores sjæl lever videre, ligesom alt lever i det åndelige fortsatte liv. Vi tror, fordi ånden er liv, som Gud har besjælet til evig tid. Intet forgår, men lever videre i former uden for det jordiske liv, som vi kender som Jorden med mennesker, dyr, planter m.v. Vi tror, fordi ånder gentagne gange har fortalt os med egne stemmer, at vi lever hinsides det jordiske liv. Vi forgår ikke, men ændrer form til en anden tid, et andet sted, der for os er velkendt, når livet på Jorden ændrer sig; når vi dør herfra. Livet på “den anden side” er så meget smukkere.

Det er blevet forklaret os, at intet på Jorden sker uden mening og betydning for dette af os levede liv, som fortsætter i det åndelige rige, vores rige, med mere og gladere liv end nu. Men, det jordiske liv er udviklende for en sjæl, der lever som menneske for en tid. Kort eller langt. Det er vigtigt for sjælen at gennemleve sit jordiske liv og de forhold, der gør sig gældende for det. Vi ved nu, fordi det er fortalt af afdøde, der gentagne gange har vist sig og talt med mennesker, som de kender, at døden ikke er at frygte. Intet er virkelig at frygte, men frygt foregår i det menneskelige sind. Sjælen er ikke fuldkommen, men stræber efter at udvikle sig så godt, som sjælen nu kan, således mennesket.

Tro er ikke blind, men er baseret på egen overbevisning om det rette. Og hvad er mere rigtigt i mennesket end menneskets egen overbevisning. Vi giver viden til jer, som I tager til jer eller ej. Vi forventer ikke. Vi påtvinger ikke. Vi hjælper, når vi kan, og når I tager imod. Mange gange har vi udtrykt vores tilstedeværelse gennem medieskabets mange former og forsøg. Vi har udviklet teknikker, der gør det muligt for os, at I kan se, høre og mærke os. Vi elsker at besøge Jorden, men det er også en opgave, der er svær. Det er for os muligt at arbejde gennem jer, der er medier, og gøre os synlige og hørbare igen. Men om I vælger at tro dette, er for jer at udrette. Heri ligger tro. Troen på, at dét, vi foretager os for jer sammen med jer, er rigtigt. Og troen på det evige liv; Evig tid; Altid bestående. Gud er stor og kærlig. Guds kærlighed favner jer alle, ingen er undtaget – uanfægtet trosretning. Tro skal styrke jer i dette liv for at gøre jer forberedte på livet efter livet. Tro er altid en måde at bevæge sig ud af menneskets logik og ind i sjælen, hvor egen sandhed finder sted. Lad dette være sagt.

Livet i de åndelige sfærer er altid lige så udviklende for sjælen som for ånden her på Jorden. Hvad I gør som menneske, gør I som sjæl og ånd. I er i samme båd. Lad jer ikke gå forbi en fjende uden at elske ham eller hende. Gør jer ret som uret for at være ét med hinanden. I forbinder jer til hinanden ved at elske. Ved at elske gør I jer ret. Og ved ret mener jeg, at I hjælper hinanden på vej i jeres udvikling i det fællesskab, vi alle indgår i, og som udgør vores væren sammen. Vi er forbundet med hinanden gennem livets kilde af alt, hvad lever, alt hvad der er til, alt hvad der har været, og alt der vil være. Vi er afhængige af hinanden for overhovedet at udvikle os. Derfor behandl din nabo lige så godt som dig selv, og vær god imod din nabo som dig selv. I er forbundet her, nu og for altid.

Vores fællesskab eksisterer, fordi Gud er virkelig. Gud er Livskilden, som I også ynder at kalde det. Betegnelsen er underordnet. Kernen er selve essensen. Det er Gud. Livets sandelige altidige. Når vi omtaler Gud, er det for jer en ringe forståelse, og det skaber desværre ofte misforståelse. Spiritisten tror på livets skaber, på Gud, fordi Gud er virkelig i sammenhæng med livet. Livet opstår, fordi Gud tillader det. Det er ikke en Gud, som afgør, om livet skal fortsætte eller stoppe, fordi du gør eller har gjort. Livet slutter og starter, når det er tid for sjælen at starte et liv eller stoppe sit liv i det jordiske menneskelige liv. Livet eksisterer, fordi Gud er til i dig, med dig, om dig og sammen med alle. Alt levende er forbundet og har betydning for udviklingen af sig. Alt liv er vigtigt for dette liv, og intet er mere eller mindre vigtigt. Alt liv har betydning. Medieskabet forbinder vores to verdener – og mange flere. Det jordiske og de åndelige.

Når I bliver indført som menneske og gør jer klar til dette jordiske livs start, tildeles I både en mor og en far for, at livet kan starte. Livet er sjælen + ånd + Livskilden + kroppen. Dette udgør mennesket; Dig. Sjælen er den kerne af Gud, som lever altid. Når ånden er til, er det som åndelig tilværelse og former, du kender som menneskets form og personlighed. Ånden er således dig som menneske, men det jordiske er væk. Du er ren ånd, uden krop. Din ånd ændrer sig. Du ændrer dig. Og således optager du nye liv, når det er tid. Du genfinder dig på eksempelvis Jorden, når du skal udvikle egenskaber, kvaliteter og værdier, der for dig er vigtige at lære om og optage som ånd for at udvikle dig af hele din væren, altså sjælen.

Sjælen er dit ophav og er tættest forbundet med Gud. Når du forvandler dig, ændres din ånd. Du forandrer dit liv som ånd, og derfor forandrer du dig af ånd. Sjælen forvandles ikke i samme omfang eller forståelse, men er altid til som kernen. Denne sjæl er foranderlig og evigt udviklende. Men den ændrer ikke form, som ånden gør det. Det er kun, når du tillades at inkarnere dig som menneske på Jorden, at processen kan igangsættes. Du skal gives tilsagn.

Ingen eller intet påtvinger ånden sin ændring – sin kommende jordiske form. En ånd er fri til at udvikle sig. Den kan for så vidt gøre, hvad ånden ønsker. Intet er uden virkning. Al adfærd, jordisk som åndelig, har betydning. Vi påvirker os selv, når vi påvirker andre med vores handlinger, adfærd, opførsel osv. Derfor siger vi fra åndelig side, at ønsker du et godt liv, så ønsk din nabo et godt liv. Veje til ægte lykke ligger ofte i at gøre andre det godt og ikke påtvinge dem dit eller andres – med mindre de vil have dig til at gøre det. Du vælger det gode liv, når du vælger det gode liv for andre.”