Vi var fyldt med glæde og sommerfugle, da Krop-Sind-Ånd messen åbnede i Brøndby Hallen den 2. februar, fordi det var første gang, at vi i trossamfunds-regi deltog på en messe med egen stand og et foredrag i en stor sal. 

Formålet var at udbrede kendskabet til Spiritismens Trossamfund og fortælle om, hvad der kendetegner os, og de muligheder vi giver. 

Vi var helt overvældet af, hvor mange der kom forbi til en uformel og god snak om, hvad vi står for, og hvorfor vi er et naturligt samlingspunkt for spiritister/spirituelle, hvor der er plads til os alle – ligesom vi er hver især.

Vi fortalte bl.a. om vores spiritistiske ritualer (dåb, navngivning, konfirmation som Livsvelsignelse, vielse med borgerlig gyldighed, begravelse/bisættelse og Livsvelsignelser).

Flere prøvede også vores QR kode og fik adgang til vores hjemmeside, arrangementer, podcasts, akademi, bøger og meget mere.

Vi tilbød også clairvoyance, healing og/eller afdødekontakt – direkte på standen (15 min for kun 150 kr.), hvilket går til videreudvikling af trossamfundet, som vi alle værner så meget om. 

Tusinde TAK til alle jer frivillige kræfter, som gjorde dette muligt, og til alle jer som kom forbi standen og til foredraget den 4. februar.

Det var en positiv og overvældende oplevelse at holde foredrag om spiritismen, åndekontakt og Spiritismens Trossamfund. Der var fuld hus, og der var helt stille, da vi afspillede fysisk åndestemme, som vi har optaget fra vores utallige seancer inden for det fysiske medieskab.

Mange TAK til jer, som tog jer tid til at lytte til os. Vi håber, at vi ses til én af vores arrangementer, som både er for medlemmer og ikke-medlemmer:
Kategorier: Messe