Den første spiritistiske dåb forberedes

Inden længe afholdes den allerførste spiritistiske dåb i Spiritismens Trossamfund 

Vi har netop haft forberedelsesmøde med hovedpersonen, Filichia-Angel Rosamynthe Vestergaard, hvilket var et meget inspirerende møde. Filichia ses til højre i billedet sammen med Spiritismens Formidler, Christina Frank, som skal foretage ”Spiritismens Dåb”.

En dåb er meget personlig, så sammen med Filichia skræddersyer vi den til hendes ønsker, drømme og forhåbninger. Filichias oplæg til indhold i sin personlige dåb er meget smuk, så vi glæder os til at udføre og være del af dette særlige ritual.

Vi glæder os over den boblende energi, som vi tre mærker i forbindelse med vores igangværende forberedelser af dåben, som også følger de retningslinjer, der er omdrejningspunktet i en spiritistisk dåb foretaget i trossamfundet.

Du kan læse mere herom på vores hjemmeside: www.spiritismenstrossamfund.dk/navngivning-daab/