Denne smukke, unge kvinde – Isabella Lundberg Laursen – blev spiritistisk konfirmeret i form af en livsvelsignelse søndag, den 5. maj 2024.

Ritualet blev foretaget i Spiritismens Trossamfund af Bettina Thomsen som er Spiritismens Formidler hos os.

Livsvelsignelsen blev holdt på Nørre Vosborg ved Vemb, beliggende i de skønneste stemningsfyldte omgivelser med masse af natur og højt til himlen. Stedet var en gammel herregård, der i dag fungerer som bl.a. museum. 

Isabella kom ridende i sin hvide kjole til stedet på den smukkeste sorte hest, mens gæsterne stod og så hende ankomme. Nyd dette flotte billede af Isabelle til hest nedenfor..

Livsvelsignelsen skulle foregå i naturen lige ved siden af Herregården. Og vi stod under et træ. Nogle af Isabellas spejder venner kom med fanen, som en ekstra fejring af dagen.

Ritualet starter ved, at Isabella kommer inde fra skoven, mens der spilles et stykke musik (ENYA, May it be).

Spiritismens Formidler, Bettina Thomsen, holder tale for Isabella og som et ja til at gå lysets vej i livet, tænder Isabella et stearinlys.

Spiritismens Formidler giver herefter en guidet meditation med healingsenergi, hvor alle, der har lyst, er med.

Og efterfølgende afsluttes ritualet med ord omkring Isabella og en hyldest til hende og det liv, hun nu træder ind i.

Alle gæsterne kom op og sagde TILLYKKE.

Så smukt foregår et personligt og skræddersyet ritual, og vi modtager snart flere billeder fra familien, som vi glæder os til at dele.

Kategorier: Konfirmation