Vejen Gymnasium og HF inviterede Juki Tauchi til et ungearrangement om tro og livssyn den 29. april 2024 på skolen.

Juki Tauchi har flere roller i Spiritismens Trossamfund, hvor Juki både er bestyrelsesmedlem, Spiritismens Formidler og vores unge-repræsentant. Juki er et hit blandt unge mennesker, fordi Juki har talent for at forstå de unge og møder dem i øjenhøjde og får en god, uformel snak om livet her på Jorden og livet efter døden.

Juki beskriver sit besøg hos Vejen Gymnasium og HF således:

“På min vej til Vejen Gymnasium og HF blev jeg mødt af foråret 2024. Himlen var høj og blå med hvide tot-skyer. Markerne med gule rasp blomster, som skinnede om kap i solen.

Nu skulle jeg møde en masse unge mennesker og formidle dét, som vi spiritister ved en del om – nemlig om den åndelige virkelighed.

Jeg fortalte om livet, ånder mv., og en del af de unge vidste en del om dét at kunne kommunikere med den åndelige verden. Vi fik en fri snak om, hvad det har af betydning for ens hverdag.

Mine åndelige hjælpere fortalte mig, at ordet “håb for fremtiden” skulle italesættes. Vi talte derfor om, hvilken betydning mine åndelige hjælpere har og hvorledes, at de bistår mig omkring netop dét at have håb og tillid til fremtiden – på trods af sorg, bekymringer og modgang.

Der er håb om noget godt og større i fremtiden. Der er en mening med den læring, vi hver især skal igennem. Der er håb derude, og I unge skal tro på det gode og gå lysets sti.”

Juki Tauchi – fra hjertet TAK til dig for din personlighed, dit store engagement og for din frivillige, ulønnet indsats til gavn og glæde for de unge mennesker !
Kategorier: Ungdom