Huurraaaa – vi fejrer 1 års fødselsdag i dag

Tænk, at det er ét år siden, at Kirkeministeriet statsanerkendte Spiritismens Trossamfund som trossamfund i Danmark… Dét skal FEJRES med manér! Vi udlodder derfor eksemplarer af vores 3 bøger: ”Skyggeriet – Lys fra den anden side” af Elisabeth D’Èsperance, ”Livet og åndeverdenen – Åndelige oplevelser gennem 25 år” af H. E. Bonne og ”Spiritismen i sine grundtræk – En historisk fremstilling” af Christian Brinch.

Hvis du vil være med i denne konkurrence, skal du blot sende en mail til os med dit navn og ønske til valg af bog. Vores email-adresse er: dialog@spiritismenstrossamfund.dk

1. november udtrækker vi de heldige vindere, som får direkte besked.

Du kan læse mere om bøgerne her på siden: www.spiritismenstrossamfund.dk/shop

Det har været et forrygende og begivenhedsrigt år i Spiritismens Trossamfund med afholdelse af 6 arrangementer i Aktivhuset Olsbækken. Yderligere har vi foretaget vores allerførste dåb, tre par er blevet viet, og vi har ligeledes haft en spiritistisk begravelse og en bisættelse.

Du kan se billeder og læse om alle disse begivenheder på hjemmesiden her.

Vi glæder os til at høre fra dig og til rigtig mange berigende år sammen. 

Mange lykønskninger fra Bestyrelsen og Rådet


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder