Konkurrence: Vind spiritistiske bøger

Bestyrelsesmedlemmerne Christina Frank og mediet Jens Johansen etablerede i 2015 sammen med Vibeke Dam Forlaget Bogh & Bonne. I dette forlag har vi udgivet de tre bøger: Livet og åndeverdenen af Henrik E. Bonne. Skyggeriget af Elizabeth d’Espérance. Spiritismen i sine grundtræk af Christian Brinch.

Eftersom Jens og Christina i 2018 også stiftede Spiritismens Trossamfund, bruger vi mere tid på administrativt arbejde, som vi i stedet hellere vil allokere til at udvikle og drive både Spiritismens Trossamfund og Spiritismen Danmark. Derfor er vi i gang med at lukke forlaget ned, og bøgerne har vi doneret til Spiritismens Trossamfund. Fremadrettet vil det således være muligt at købe bøgerne via trossamfundets hjemmeside. På denne måde hjælper indtægterne fra bogsalget også Spiritismens Trossamfund økonomisk set.

 

Vind en bog!

I denne glædelige anledning udlodder Spiritismens Trossamfund i alt 9 bøger af de tre førnævnte titler – og dermed kan én af bøgerne blive din!

Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på Spiritismens Trossamfunds Facebook-side og skrive “Jeg vil gerne vinde XXX (X= titlen på den bog, du gerne vil vinde). Du skriver det som en kommentar i kommentarfeltet på det opslag, som er på trossamfundets Facebook-side.

Har du ikke Facebook, kan du sende en mail med samme ordlyd til os på: dialog@spiritismenstrossamfund.dk

Vinderne betaler selv for porto/fragt af bogen.

Skriv et svar